alert-erroralert-infoalert-successalert-warningbroken-imagecheckmarkcontact-emailcontact-phonecustomizationforbiddenlockedpersonalisation-flagpersonalizationrating-activerating-inactivesize-guidetooltipusp-checkmarkIcons/Communication/USP/Cash-deliveryIcons/Communication/USP/Delivery-eveningIcons/Communication/USP/Delivery-same-dayIcons/Communication/USP/Delivery-storeusp-deliveryIcons/Communication/USP/Exchangeusp-free-returnsIcons/Communication/USP/Gift-cardIcons/Communication/USP/KlarnaIcons/Communication/USP/Salearrow-backarrow-downarrow-left-longarrow-leftarrow-right-longarrow-rightarrow-upbag-activebag-inactivecalendar-activecalendar-inactivechatcheckbox-checkmarkcheckmark-fullclipboardclosecross-smalldownloaddropdowneditexpandhamburgerhide-activehide-inactivelocate-targetlockminusnotification-activenotification-inactivepause-shadowpausepin-smallpinplay-shadowplayplusprofilereloadsearchsharewishlist-activewishlist-inactivezoom-outzoomfacebookgoogleinstagram-filledinstagrammessenger-blackmessenger-colorpinterestruntastictwittervkwhatsappyahooyoutube
adidas
adidas / juni 2019

THE OCEANS: DEATH BY PLASTIC

Plastik kvæler vores have og ødelægger vores planet. Hvordan skete det, og hvad kan vi gøre?

Plastik er synligt i alt. Det er i emballage, elektronik, biler, legetøj, kreditkort og tøj. Men plastik er også usynligt. Det fylder ubeboede strandområder 4.500 kilometer fra det nærmeste levende menneske, slår den plankton ihjel, der producerer vores ilt flere kilometer under havets overflade, og i Stillehavet fylder det albatros-ungernes spiserør. Plastik bevæger sig igennem din krop, dine blodårer, dine organer, og igennem alle de mennesker, du holder af.

Det er svært at forestille sig, at et materiale, der kun lige er et århundrede gammelt, samtidig er et af de mest almindelige miljøsyndere i verden. Og det sted, hvor det gør mest skade, er det sted, hvor mest af det er: oceanerne. Plastik er i gang med at ødelægge en af de vigtigste naturressourcer, vi har, og det kan have en ligeså ødelæggende effekt på resten af vores verden. Og mens en verden uden plastik er næsten umulig at forestille sig, er vores måde at forbruge det på nu det samme som at underskrive vores egen dødsdom. Hvis vi vil beskytte vores have og os selv, så skal vi kigge på, hvordan alt det her skete, og hvordan vi kan afværge floden af plastik, før den drukner os.


EN KORT HISTORIE OM PLASTIK

Naturlige former for plastik har eksisteret i århundreder, men den moderne, menneskeskabte udgave så dagens lys med opfindelsen af Bakelit i 1907. I 1920'erne og 30'erne blev plastik først rigtig populært, og industriens produktion af PVC (polyvinyl klorid) og polystyren tog fart. I takt med at industrien og befolkningen så, hvor let, billigt, stærkt og utrolig alsidigt plastik var, blev det straks det mest brugte materiale i stort set alt, du kan forestille dig. Før vi vidste af det, købte vi drikkevarer i plastik med plastiksugerør, der blev proppet ned i en plastikpose. Og 20 minutter senere, når vi var færdige med det, smed vi al den plastik væk. I dag produceres globalt mere end 300 millioner ton ny plastik om året. Der er nu mere end et ton forurenende plastik for hver person på Jorden, hvilket betyder, at plastik ikke kun er en milliardstor industri, men en millardtonstung miljøsynder.

parley-xcat-fw19-editorial-the-oceans-death-by-plastic-image-01


SMIDT UD, BLÆST VÆK, TRUKKET UD MED BØLGEN BLÅ. HVOR FORSVINDER DET HEN?

Det altdominerende problem med plastik er, at det ikke nedbrydes ligesom organisk materiale. I stedet for bliver det til mindre og mindre stykker. Så næsten al plastik, der nogensinde er blevet lavet, eksisterer stadig, bare i mindre format.

Hvad sker der så med al den plastik, når vi ikke skal bruge det længere? Selvom vi er gode til at genbruge hertillands, så er det i virkeligheden mindre end 10 % af verdens plastikaffald, der genanvendes. Resten ryger i skraldespanden sammen med det almindelige skrald, så det ender på lossepladsen, i forbrændingen eller som det plastik, du ser blæse rundt på gaden. Plastikken kan ende op i åer, floder, bække og andre vandrige områder, som kan føre det til havet.

I lav- og mellemindkomstlande verden over bliver størstedelen af plastikaffaldet kasseret på måder, der er endnu mere skadelige for miljøet. Der bliver ikke tænkt over plastikkens forurenende indvirkning, tit grundet manglende genbrugsfaciliteter, uddannelse, eller mere jordnært, at der er større problemer at bekymre sig om end plastikforurening. Når man bekymrer sig om sit næste måltid, så er plastik ikke ligefrem en høj prioritet. I de områder og lande er plastikkens rute til vandet endnu kortere. Og når det først er i vandet, så er plastik ufatteligt skadende.

parley-xcat-fw19-editorial-the-oceans-death-by-plastic-image-02


HAVENE DRUKNER I PLASTIK

For hvert minut ender, hvad der svarer til en skraldebils indhold af plastikaffald, i havene. Hver dag. Hvis vi bliver ved med at forurene dem, som vi gør nu, anslår forskere, at der vil være mere plastik end fisk i havene i år 2048.

Meget af den plastik nedbrydes og transporteres rundt af havstrømmene, hvor det ender midt ude i havet langt væk fra kysterne. Og der samles det til store områder af suppelignende plastikrester, der kaldes "gyres" (strømhvirvler). Den største af dem er Great Pacific Garbage Patch (Affaldsøen i det Nordlige Stillehav), der indeholder milliarder stykker plastik. De flyder rundt i et voksende område, der lige nu er tre gange så stort som Frankrig. Til tider kan en af de strømhvirvler "spytte" plastik ud, så shampoo-flasker, tandbørster og plastikposer flyder op på ubeboede strande tusindvis af kilometer væk fra det nærmeste menneske. Størstedelen af plastik bliver ikke liggende i havoverfladen men forurener dybere nede. Plastikpartikler er blevet fundet mere end 5000 meter under havets overflade i dybhavsaflejringer. En plastikpose er endda blevet fundet det dybeste sted på jorden: I Marianargraven, 10 kilometer under Jordens overflade.

Og hvor end plastik findes i havet, er det sikkert, at det gør enorm skade på dyrelivet. Dyr sidder fast i store stykker plastik, kasserede fiskenet og plastik-rebrester. En undersøgelse viste for nylig, at 1 ud af 3 arter af havpattedyr har på et tidspunkt været fanget i en af de plastikfælder. Over 230 arter i havet er derudover blevet fundet med plastik i deres mavesæk i en anden undersøgelse. I disse tilfælde er plastikken tit ikke fordøjet, og det fylder derfor dyrenes mavesække, så de langsomt sulter ihjel.

UV-lys og vandets eroderende kraft øger også nedbrydningen af plastikken, så det bliver mindre og mindre. Den mikroplastik varierer fra at være på størrelse med et riskorn til at være en brøkdel af et mikrometer. Den sluges af havlivet, stort som småt, hvor det finder vej ind i deres blodårer og kan reducere fertilitet, skade deres organer og forårsage deres død. Og hvad der forgifter havlivet nu, kunne også forgifte os. Man har fundet mikroplastik i blodet på en tredjedel af fiskene i den Engelske Kanal. Og dem, der spiser muslinger, kan have indtaget op til 6.400 stykker mikroplastik hvert år. Vi har ikke kortlagt de helbredsmæssige konsekvenser af indtagelsen af den plastik, men vi ved, at det er vores egen skyld. De gode nyheder er, at det også er os, der kan ændre det igen.


KAMPEN MOD PLASTIK

Verden er endelig ved at tage truslen alvorligt. I de seneste år har et voksende antal selskaber, organisationer og regeringer valgt at takle problemet og kigge på mulige løsninger på plastikhelvedet af vores egen skabelse.

Den mest åbenlyse er at gøre brugen af plastik ulovlig. San Francisco gjorde netop det i 2014, da de forbød salget af plastikposer og vandflasker i plastik på offentlig grund. Andre lokalsamfund og lande har fulgt trop. I Kenya kan domstolene give ca. 380.000 kr. i bøde til enhver, der sælger plastikposer. I Vanuatu, midt i Stillehavet, har regeringen indført lovgivning, der vil udfase brugen af ny plastik i det hele taget.

Andre idéer på markedet er at genopfinde selve materialet. F.eks. har en af verdens største legetøjsproducenter investeret mere end $150 millioner i udviklingen af biologisk nedbrydelig plastik lavet af plantemasse. De lancerede det første udvalg af produkter, der er lavet af sukkerrørsplastik, sidste år.

Der har også været forsøg på at skabe teknologi, der kan fjerne plastik fra havene. Men mens den tilgang er anbefalelsesværdig, knækker den ikke koden på problemets essens. Kritikere pointerer ganske rigtigt, at selvom teknologi af den kaliber skulle vise sig at være effektiv, så vil det være ligesom at støvsuge i en sandstorm, da vores udledning af plastikaffald langt overstiger teknologien. Det kommer altid til at være et problem i sig selv, at vi udleder plastik.

Men visse alternativer kan gøre en egentlig forskel. Græsrodsbevægelser og aktivisme af den slags, som Greta Thunberg for nylig fremviste i vores naboland, beviser, at befolkningens villighed til at kæmpe for miljøet betyder noget. De yngre genrerationer kræver også en stemme i den debat, der afgør deres fremtid og planetens. Og deres vilje står stærkt. De har vist, de kan mobilisere sig og sætte fokus på nødvendigheden af fundamentale ændringer.

Selvom den slags tiltag fra få individer kan være som en dråbe i plastikhavet, er der ingen tvivl om, at hvert initiativ kan skabe den slags awareness, havene har brug for, så folk forstår, at deres stemme bærer vægt og kan få andre til at kæmpe side om side med dem mod plastikkens indtog. Og jo flere, jo bedre.

parley-xcat-fw19-editorial-the-oceans-death-by-plastic-image-03


ADIDAS VS. PLASTIK

Hos adidas tror vi fuldt og fast på, at brands har magten til at bruge deres omfangsrige indflydelse til at bekæmpe miljøets problemer. Vi har brugt kreativitet og fantasi til at finde måder, hvor vi kan reducere vores miljømæssige aftryk på og samtidig skabe produkter, der forvandler plastikaffald til noget langt mere anvendeligt. Sammen med miljøorganisationen Parley For The Oceans tog vi imod udfordringen om at forvandle plastikaffald fra havet til et råt materiale. Det første koncept blev introduceret til FN i New York i 2015. Overdelen var lavet af genanvendt plastikaffald fra havene og ulovlige hildingsgarn, der var blevet omdannet til garn og filamenter. Siden da har vi udviklet et udvalg af tøj og sko, der er lavet med plastikaffald indhentet fra afsidesliggende øer, strande og kystområder verden rundt. Plastikken indsamles af Parley og dets globale netværk af samarbejdspartnere, før det renses og omdannes til en tråd, der kan bruges i sko, high-performance sportstøj og andet tøj. Lige siden den første generation af adidas x Parley-produkter landede i 2016, har vi produceret over fem millioner par sko lavet med plastikaffald fra havet, og vi planlægger at udvide det til 11 millioner mere i 2019. Det er mere end 2.810 meterton plastikaffald, der er blevet forhindret i at ødelægge vores oceaner. Vi arbejder som en helhed mod en plastikfri fremtid. Vi kigger efter nye materialer, der kan erstatte plastik, og har sat som mål at udfase al brug af ny plastik i vores produkter (hvor alternativer findes) i år 2024. Vi har også udfaset brugen af plastikposer i vores egne butikker, mikroplastik fra vores shower gel og forbudt engangsplastik fra vores kontorer verden over.

Vi ser uddannelse som nøglen til at bekæmpe plastikforurening. Siden 2017 har vores årlige løb Run For The Oceans (RFTO) brugt sport til at hjælpe med at skabe mere awareness om plastikproblemet og inspirere til handling verden over. Hver kilometer løbet af deltagerne giver en dollar til Parley Ocean Schools Education-initiativet. Initiativet giver fremtidige generationer midlerne til at kæmpe for sundere have og en renere planet ved at uddanne unge i vigtigheden af at beskytte havene, plastikaffaldets omfattende problematik og de handlinger, de selv kan udføre, for at leve i harmoni med miljøet omkring dem.

parley-xcat-fw19-editorial-the-oceans-death-by-plastic-image-04


FREMTIDEN ER I VORES HÆNDER

For at undgå dommedagsscenariet, vi lige har beskrevet, bliver hele verden nødt til at holde op med at bruge og producere plastik. Så længe vi stadig bruger engangsplastik og køber ting lavet af ny plastik, betaler vi for ødelæggelsen af vores miljø og forkortelsen af vores liv.

Det virker overvældende, når man stiller det op, som vi lige har gjort. Men sandheden er tung. Og der er små ting, alle kan gøre, for at gøre en forskel. Vi kan vælge at bruge genanvendt plastik i stedet for engangsplastik eller undgå brugen af plastik i det hele taget. Vi kan samle plastik op fra vores strande, floder, parker og gader. Vi kan støtte politikere, regeringer og selskaber, der arbejder for en plastikfri fremtid, og undgå dem, der ikke gør. Vi kan bruge fantasiens og samarbejdets kraft til at komme tættere på en bedre verden.

Selvom disse valg virker små og ligegyldige, så gør det en forskel, hvis flere millioner af mennesker gør det. Med andre ord er det godt at gøre disse små ting som individ, men hvis du kan få flere med på den plastikfrie vogn, kan det være begyndelsen på plastikkens endeligt. For havenes skyld, planetens skyld og selvfølgelig vores egen.

adidas / juni 2019